Mindre affald | Viborg Fødeafsnit

Et simpelt skift med store resultater


Regionshospitalet Viborg har de seneste år sat stort fokus på bæredygtighed med mange nye tiltag og justeringer indenfor tøjvask, vand, varme, madspild, papir, plastikforbrug og medicin. Alt sammen for at reducere i hospitalets forbrug, affald og samlede CO2-aftryk.

På Fødeafsnittet har man sat mål med ambitioner – her vil man komme al unødigt plastik til livs. Blandt mange andre bæredygtige tiltag, gik de i gang med at undersøge afdelingens patientunderlag, hvis bagside er lavet i blå plast.

Vi har beregnet, at vi kan spare op mod 0,5 ton affald årligt alene ved at skifte til et lettere underlag for patienter på Fødeafsnittet
- Jordemodersuperviser, Kirsten Nordby fra Regionshospitalet Viborg.


”Underlagene er et vigtigt redskab, som bruges til at opsamle og notere blodtab fra patienter fx i forbindelse med en fødsel. Vi skifter og forbruger mange underlag ved hver fødsel, så her kunne man virkelig gøre en forskel,” fortæller Kirsten Nordby.

Ønsket var derfor i første omgang at få en løsning helt uden plastik, men de alternative materialer viste sig at være dobbelt så dyre, eller at være mangelfulde på egenskaber, som var essentielle for underlaget.

”Men ABENA hjalp os til at tænke i andre muligheder for at sænke CO2-aftrykket på vores underlag. De udfordrede os på, om den nuværende løsning matchede behovet,” fortæller Kirsten Nordby.

Testforsøg med et lettere underlag med lavere sugeevne blev afprøvet med meget positive resultater. Det lette underlag, som indeholder færre materialer og dermed et mindre forbrug, viste sig at være fuldt ud tilstrækkeligt for opgaven.


Et simpelt skift med store resultater

Løsningen blev ikke plastfri, men et skift til færre materialemængder – og det kan mærkes på det samlede billede. Der anvendes 12.500 underlag hvert år til 2.200 fødsler på Viborg Fødeafsnit. Ved at skifte til et lettere underlag vil Fødeafsnittet spare hospitalet for op mod 0,5 ton affald årligt.

Billedet illustrerer begge typer af underlag.
Det forreste er det lettere underlag af færre materialemængder.


Ved at skifte til et lettere underlag med lavere sugeevne kunne vi få løst samme behov og med væsentlig mindre forbrug og affald – også af plastik,” konkluderer Kirsten Nordby.

Det nye underlag har ikke forstyrret arbejdsgangen på Viborg Fødeafsnit. Tværtimod er den lette model nemmere at håndtere og styrker samtidigt ambitionen om et mindre CO2-aftryk.

keyboard_arrow_up
Loading...