28. november 2025
Årets juledonation går til Børns Vilkår
Hos ABENA støtter vi hvert år en organisation, der gør en særlig indsats for børn og unge. I år går vores juledonation til Børns Vilkår og deres arbejde med BørneTelefonen.
Hvert år har BørneTelefonen mere end 64.000 samtaler med børn og unge, som ellers ville stå alene med svære problemer som ensomhed og omsorgssvigt. For mange er det første gang, de deler det, der fylder. Derfor sidder frivillige rådgivere hver dag året rundt klar for at lytte, trøste og hjælpe – uanset, hvad barnet eller den unge kommer med.
(Fotos: Børns Vilkår)
Hos ABENA er vi stolte af at kunne bidrage til denne vigtige indsats, som gør en reel forskel for børn og unge i hele landet. Og vi vil gerne sende en varm tak til de mange frivillige, der hver dag gør arbejdet på BørneTelefonen muligt. Det er gennem deres tid, omsorg og store indsats, at flere børn får modet til at række ud og mulighed for at få den hjælp, de har brug for, når livet gør ondt.
Vi ønsker vores kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår!