Er du vores kommende kollega?

På siden her kan du læse mere om, hvordan det er at arbejde hos ABENA, se ledige stillinger, sende os en uopfordret ansøgning, oprette en jobagent og møde ABENAs medarbejdere.

Tre medarbejdere fra ABENA, der taler sammen
Symbol der viser to hænder, der giver hånd, så det former et hjerte.

Vi har en "people agenda"

ABENA er en virksomhed med stærke værdier, som vi efterlever hver dag. Vi har høje forventninger til dig, og du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i et attraktivt arbejdsmiljø sammen med dygtige kolleger.

For at understøtte vores vision har vi en "people agenda" og har brug for dig til at føre den ud i livet. Derfor har vi brug for dit talent, din viden og dine erfaringer. Vi ved, at vores medarbejderes viden og engagement er vores kernekompetence. Derfor stræber vi efter at inspirere vores medarbejdere til at yde deres bedste.

ABENA er et spændende og udfordrende sted at arbejde. Derfor er engagement, passion og viden i højsædet. Vi giver vores medarbejdere frihed til og mulighed for at gøre en forskel, føle sig respekterede og værdsatte – uanset hvor i organisationen, de befinder sig.

Se vores ledige stillinger

I ABENA slår vi løbende nye stillinger op i vores forskellige afdelinger og selskaber. Søger du nyt job, eller er du blot nysgerrig på, hvilke stillinger vi søger besat netop nu, så klik på linket herunder og se vores ledige stillinger.

Medarbejder, der sidder glad foran en computerskærm.
To medarbejdere i ABENAs produktionslokaler.

Søg uopfordret

Fandt du ikke en ledig stilling, som var noget for dig? Så modtager vi gerne din uopfordrede ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem. Find din ønskede jobfunktion herunder og send os din ansøgning:

 

”ABENA var klar til at opfylde min drøm, da jeg var færdig som elev – både arbejdsmæssigt og geografisk. Jeg fik både vist en kæmpe tillid og blev givet et stort ansvar, da jeg skulle til at stå på egne ben, men jeg følte mig helt klart klædt på til det. Og når der er noget, jeg er i tvivl om, står mine kolleger altid klar med råd og sparring.Jeg glæder mig til at gå på arbejde hver eneste dag.”

Sebastian B. H. Christiansen | HoReCa-konsulent. ABENA A/S, Danmark

Billeder af mandlig medarbejder hos ABENA
Symbol der viser et hjerte
Logo der symboliserer retfærdighed
Logo der symboliserer samarbejde

Tillid, retfærdighed og samarbejde

Vi tager altid udgangspunkt i vores værdier om tillid, retfærdighed og samarbejde. Ord som vi hver dag omsætter til handling gennem vores adfærd. Vi mener det, når vi siger, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Hos os er der højt til loftet, gode ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø. Din arbejdsdag vil være udfordrende og alsidig – og aldrig kedelig!

Hos ABENA oplever du en inkluderende kultur, hvor medarbejderne har indflydelse, og hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat. ABENA er en virksomhed med stærke værdier, og de gennemsyrer måden, vi arbejder på. Værdierne kommer dagligt til udtryk i den måde, vi omgås hinanden – både som kolleger, men også i forhold til kunder og leverandører. Vores værdier beskriver, hvem vi er, og hvad der gør os specielle. De forener os på tværs af virksomheden og guider os i vores daglige arbejde.

Fire mennesker, der spiller bordfodbold.

Vi har brug for dig

Når du starter hos ABENA, bliver du en del af en global virksomhed, hvor medarbejdernes kompetencer og baggrund er lige så forskellige som de lande, de repræsenterer. Vi har brug for medarbejdere med forskellig baggrund, erfaring og kompetencer.

Derfor er der brug for dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere til mange forskellige typer jobs, for eksempel inden for indkøb, salg, kundeservice, produktudvikling, administration, logistik, produktion og lager.