
20. maj 2025
Nye affaldsregler træder i kraft pr. 1. juli 2025
Fra den 1. juli 2025 bliver det et lovkrav i Danmark, at alle virksomheder bruger klare plastsække til bortskaffelse af brændbart restaffald. Lovkravet skal øge gennemsigtigheden i affaldshåndteringen og sikre bedre sortering, så flere materialer kan genanvendes frem for at ende til forbrænding.
Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?
De nye affaldsregler indebærer, at:
- brændbart restaffald skal bortskaffes i klare plastsække – ikke sorte, blå, grå eller andre uigennemsigtige sække.
- forbrændingsanlæg får øget kontrol med affald, de modtager til forbrænding, og kan afvise og indberette affald, der indeholder genanvendeligt materiale, til myndighederne.
- sanktioner og bøder kan gives ved manglende overholdelse af reglerne.
For din virksomhed betyder dette, at din daglige affaldshåndtering skal gennemgås og eventuelt tilpasses. Det kan kræve en opdatering af både affaldssystemer og interne procedurer.
Sådan hjælper ABENA din virksomhed
Hos ABENA er vi klar til at assistere din virksomhed med din affaldshåndtering.
Vi er specialister i løsninger til kildesortering og tilbyder et bredt udvalg af klare plastsække til både indendørs og udendørs brug, der passer til vores sortiment af spande og stativer. Derudover har vi udviklet en poseguide, der hjælper dig med at vælge den rette pose/sæk til den rette affaldsbeholder – og dermed spare tid på montering og undgå poser og sække, der brister.
Har du brug for sparring eller hjælp til at finde alternativer til din affaldshåndtering? Kontakt ABENA – vores specialiserede konsulenter kan vejlede dig i at vælge produkter og løsninger, der passer til din virksomheds behov.
Hvad skal du gøre nu?
For at sikre en gnidningsfri overgang til de nye affaldsregler anbefaler vi, at du allerede nu:
- gennemgår dine affaldssystemer og vurderer, om der er behov for justeringer.
- tager kontakt til vores specialister for rådgivning om de bedste løsninger.
- implementerer brugen af klare sække, så du er klar, når reglerne træder i kraft.