Plast – sortering og genanvendelse

Det er ikke muligt at diskutere plast uden også at tale om bortskaffelses. Bortskaffelse af plast har været et varmt emne i de seneste år, og med god grund, da forkert sortering og bortskaffelse af plast har en negativ indvirkning på miljøet.

At kende og forstå de forskellige måder for bortskaffelse af plast samt de lokale reguleringer herfor er en vigtig faktor, når man diskuterer bæredygtighed og plast.

Affaldshierarki: reduce, reuse, recycle

Også kendt som affaldshierarkiet er "de 3 R": reduce, reuse, recycle blevet en vejledning for bæredygtighed, når det kommer til affaldshåndtering, hvor nogle endda tilføjer et fjerde ' R ': refuse.

Mens lovgivninger rundt om i verden har til formål at reducere brugen af plast og dermed plastaffald, er der stadig spørgsmålet om, hvad der skal ske med den eksisterende plast, når det har været brugt. En af de foretrukne metoder er at øge plastgenvindingsraten og undersøge plast fremstillet af vedvarende eller bionedbrydelige materialer.

Alternative materialer som sukkerrør bagasse er vedvarende, komposterbare og bionedbrydelige, men kræver generelt også transport samt adgang til kompostering i slutningen af livscyklussen. Hvis det ender i deponeringsanlæg eller forbrænding, er det ikke nødvendigvis (afhængigt af andre faktorer i livscyklussen) bedre end andre materialer.

Fuld livscyklus tankegang

Det er almindeligt anerkendt, at en ressources fulde effektivitet kun kan opnås ved at vurdere et produkts samlede livscyklus. Opnåelse af ressourceeffektivitet kan gøres ved at træffe bæredygtige og miljøbevidste beslutninger i alle faser af livscyklussen.

Se denne video fra PlasticsEurope om fuld livscyklus tankegang for at finde ud af mere.

Bortskaffelse af plast

Der er generelt fire forskellige måder for bortskaffelse af plast.

Deponering:

Mange lande bruger ikke længere deponeringsanlæg, og fortsat regulering (f.eks. EU-direktiver for cirkulær økonomi) har til formål at reducere deponeringsanlægs anvendelse og indvirkning i fremtiden.

Mens alt plast i teorien kan bortskaffes på lossepladser, er lossepladser meget uøkonomiske og kræver enorme mængder plads og energi. Dårligt forvaltede lossepladser fører til, at plast transporteres ud i havet. Når plast nedbrydes på lossepladser, kan der desuden sive forurenende stoffer ud i jord og miljø.

Hvad sker der, når bionedbrydeligt plast ender på lossepladser?

Da lossepladser generelt er lufttætte (og derfor ilt-frie), giver de ikke et optimalt miljø for materialer til kompostering eller biologisk nedbrydning. Hvis et bionedbrydeligt PLA-produkt ender på lossepladsen, nedbrydes det enten anaerobisk for at frigive metangas, eller det forbliver i deponeringsanlægget som andre typer plast.


Forbrænding

Forbrænding er den mest anvendte mulighed for bortskaffelse af plast i Europa.

Når plast brændes, er der risiko for farlige emissioner af blandt andet kuldioxid, ligesom ved forbrænding af andre fossile brændstoffer. Fordelen ved forbrænding er, at den genererer energi, selv om effektiv forbrænding kræver moderne faciliteter.

Der er forskellige holdninger til forbrænding. På den ene side bidrager plastaffald til at producere store mængder af varme og energi. Hvis denne kilde pludselig blev fjernet, ville mange regioner miste energikilder. Sammenlignet med lossepladser, er dette dog stadig en foretrukken end-of-life mulighed, fordi de ressourcer, der anvendes til plastproduktion, bruges til at skabe værdi mere end én gang. Der er dog stadig miljømæssige betænkeligheder.

Hvad sker der med forskellige typer plast, når de brændes?

For fossilbaseret og biobaseret plast er forbrænding, sammen med genanvendelse, en af de foretrukne bortskaffelsesmetoder (eller "end-of-life" muligheder, som er det begreb, der ofte anvendes).

For bionedbrydeligt plast er forbrænding en af de mindst foretrukne muligheder for bortskaffelse på grund af potentialet for biologisk nedbrydning.

Forskellige typer af plastik har forskellige egenskaber. Lær mere om egenskaberne hos forskellige typer af plastik.

Ønsker du at anvende fornybare materialer, kan du her læse mere om forskellige alternativer til plastik.

Genanvendelse

Plastgenanvendelse betegner processen med at genvinde brugt, affalds- eller skrotplast og forarbejde materialet til nye produkter.

Nogle typer plast kan genbruges kemisk hvilket betyder, at de kan nedbrydes til deres kemiske byggeklodser, mens andre er mekanisk genanvendt.

Forskellige typer af plast kan genbruges på forskellige måder. Mens lovgivningen i hele verden i øjeblikket arbejder hen imod at øge genanvendelsesprocenten, varierer de lokale metoder og regler for sortering og genanvendelse fortsat.

Da genbrugsordninger er forskellige i lande og regioner, kan effektiv genanvendelse være bekostelig og energikrævende. Desuden er ikke alle plastmaterialer genanvendelige, og der kan forekomme kontaminering under sorterings-og genanvendelsesprocessen (fra metaller, farvestoffer, biologisk nedbrydeligt plast, lægemidler osv.).

 


Biologisk nedbrydning gennem kompostering

Biologisk nedbrydeligt plast har evnen til at nedbrydes under specifikke forhold og reguleres i henhold til EN 13432.

Udtrykket bør ikke forveksles med bio-baseret plast, da det ikke uden videre kan antages, at bio-baseret plast er biologisk nedbrydeligt.

Mange biologisk nedbrydelige produkter er designet til at være komposterbare. Men i mange tilfælde vil denne komposteringsevne kun forekomme i de tæt kontrollerede forhold i industrielle komposteringsanlæg. Derfor skal biologisk nedbrydelig plast normalt sorteres separat, og sorteringsregler varierer fortsat fra region til region.

Før du vælger biologisk nedbrydeligt plast, er det vigtigt at undersøge lokale retningslinjer for affaldshåndtering samt den lokale adgang til sortering og industriel kompostering. Ellers kan biologisk nedbrydeligt plast ikke være det mest bæredygtige valg.

Om EN 13432

EN 13432 sætter standarden for test af produkter/emballagemateriale i henhold til deres evne til at nedbrydes. Den fastsætter også betingelserne, under hvilke komposteret materiale kan nedbrydes.

Produkter, der testes for biologisk nedbrydelighed i henhold til europæisk standard EN 13432, er mærket med Din Certco, hvis de overholder standarden.

  • Komposteringen kan tage mellem 90-180 dage uden at efterlade rester
  • Materialer fra rent naturlige ressourcer som træ, bagasse, palmeblade og papirmasse betragtes som biologisk nedbrydelige uden afprøvning i overensstemmelse med den europæiske standard EN 13432 og behøver ikke nødvendigvis at være mærket med Din Certco som bevis for deres nedbrydelighed. Hvis de har bestået testen, får de også Din Certco mærkningen.
  • Bioplast såsom PLA skal testes for biologisk nedbrydelighed, før de betragtes som komposterbare
keyboard_arrow_up
Loading...