Få styr på de hygiejniske principper:
7 konkrete tiltag, der kan gøre en forskel
Hygiejniske principper er grundlæggende retningslinjer og arbejdsgange, der bruges til at forhindre spredning af smitte og bakterier. De omfatter blandt andet håndhygiejne, rengøring, adskillelse af rene og urene arbejdsopgaver samt korrekt brug af værnemidler. Principperne er særligt relevante i sundheds- og plejesektoren, i fødevareproduktion, men også generelt i hverdagen på tværs af en lang række brancher.
God hygiejne handler ikke kun om rene hænder og rengjorte overflader. Det handler også om at skabe tydelige rutiner og trygge rammer for alle, der færdes på arbejdspladsen.
Her får I syv konkrete tiltag, der kan hjælpe jer med at omsætte de hygiejniske principper til gode vaner i hverdagen.
Hvad er de hygiejniske principper?
De hygiejniske principper danner grundlaget for at forebygge smittespredning og sikre gode hygiejneforhold i hverdagen. Hvilke forholdsregler der er nødvendige, afhænger blandt andet af arbejdsopgaverne, omgivelserne og risikoen for kontakt med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
I sundheds- og plejesektoren tager de generelle infektionshygiejniske forholdsregler udgangspunkt i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR), der udarbejdes af Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.
På andre arbejdspladser bør I tilpasse hygiejnerutinerne til de konkrete aktiviteter og risikoforhold. De grundlæggende principper om håndhygiejne, rengøring og smitteforebyggelse er dog relevante i mange forskellige arbejdsmiljøer.
Læs mere om de officielle infektionshygiejniske retningslinjer hos Statens Serum Institut.
1. Sørg for korrekt håndhygiejne
Hænder er en af de mest almindelige smitteveje mellem mennesker, genstande og overflader. Derfor er god håndhygiejne et af de vigtigste hygiejniske principper.
Vask med vand og sæbe er nødvendig, når hænderne er synligt snavsede, og efter toiletbesøg. Hånddesinfektion kan anvendes på synligt rene og tørre hænder, når det er relevant. I sundheds- og plejesektoren er hånddesinfektion førstevalg, når hænderne er synligt rene og tørre.
På arbejdspladsen er håndhygiejne især vigtigt:
- Efter toiletbesøg.
- Før tilberedning og indtagelse af mad.
- Efter hoste, nys eller næsepudsning, hvis hænderne er blevet forurenede.
- Efter håndtering af affald eller snavsede genstande.
- Ved arbejdsopgaver, hvor der er risiko for at overføre forurening.
Gode vaner kræver også de rette faciliteter. Sørg derfor for, at sæbe, papirhåndklæder og eventuel hånddesinfektion er let tilgængelige, og at dispenserne løbende bliver fyldt op.
GRATIS GUIDE: 5 tips til bedre håndhygiejne i hverdagen
Har I papir- og hygiejneløsninger, der gør det nemt at gøre det rigtige? Få fem konkrete tips til, hvordan papir, dispensere og gennemtænkt placering kan understøtte bedre håndhygiejne.
Hent den gratis guide: 5 tips til bedre håndhygiejne i hverdagen
2. Kend smittevejene, og forebyg smittespredning
Hvis I vil forebygge smittespredning, er det vigtigt at forstå, hvordan mikroorganismer kan overføres fra en person eller overflade til en anden.
Smitte kan blandt andet spredes gennem:
- Kontaktsmitte: Direkte kontakt mellem mennesker eller indirekte kontakt via hænder, udstyr og overflader.
- Dråbesmitte: Smitsomme dråber fra eksempelvis hoste eller nys, der rammer en anden persons slimhinder.
- Luftbåren smitte: Visse mikroorganismer kan spredes gennem luften og indåndes af andre.
- Vehikelbåren smitte: Overførsel gennem eksempelvis forurenede fødevarer eller vand.
På almindelige arbejdspladser kan korrekt håndhygiejne, regelmæssig rengøring og gode vaner ved hoste og nys være med til at begrænse smittespredning.
Undersøg derfor, hvor mange medarbejdere der benytter de samme faciliteter og det samme udstyr, og vurder, om der er behov for hyppigere rengøring eller bedre adgang til håndhygiejne.
Hos ABENA kan I få hjælp af vores specialister til at afdække jeres behov.
3. Adskil rene og urene arbejdsopgaver
Et vigtigt hygiejnisk princip er at undgå, at snavs og mikroorganismer overføres fra urene områder til rene områder.
Det kaldes krydskontaminering og kan eksempelvis ske, hvis den samme rengøringsklud bruges på toilettet og efterfølgende i køkkenet.
For at forebygge krydskontaminering bør I:
- Bruge forskellige rengøringsredskaber til forskellige områder.
- Indføre farvekodning af klude og andet rengøringsudstyr.
- Arbejde systematisk fra renere mod mere forurenede områder.
- Opbevare rent og brugt rengøringsudstyr adskilt.
- Udføre håndhygiejne ved relevante skift mellem rene og urene opgaver.
En tydelig adskillelse gør rengøringen mere overskuelig og reducerer risikoen for fejl. Sørg derfor for, at alle med rengøringsansvar kender procedurerne.
4. Følg faste rutiner for rengøring og desinfektion
Regelmæssig rengøring er afgørende, hvis I vil fjerne snavs og reducere mængden af mikroorganismer på overflader og udstyr.
Særligt kontaktpunkter som dørhåndtag, lyskontakter, gelændere, vandhaner og fælles arbejdsudstyr bør indgå i rengøringsplanen. Hvor ofte de skal rengøres, afhænger blandt andet af brugen og risikoen for forurening.
Hvad er forskellen på rengøring og desinfektion?
Rengøring fjerner snavs og reducerer mængden af mikroorganismer på overflader.
Desinfektion har til formål at dræbe eller inaktivere mikroorganismer og kan være nødvendig i situationer med særlige hygiejnekrav.
Desinfektion er ikke nødvendigvis påkrævet ved almindelig daglig rengøring. Behovet bør vurderes ud fra arbejdspladsens aktiviteter og gældende retningslinjer.
Sørg samtidig for, at medarbejderne anvender de rette rengøringsmidler og følger producentens anvisninger om dosering og brug.
Hos ABENA hjælper vores specialister jer med at vælge løsninger, der understøtter gode hygiejnerutiner i praksis. Vil I styrke jeres rengøringskompetencer yderligere, kan I også finde relevant viden i ABENA Academy.
5. Brug relevante værnemidler og korrekt udstyr
Personlige værnemidler kan være nødvendige, hvis I har arbejdsopgaver der indebærer risiko for kontakt med biologisk materiale, sundhedsskadelige stoffer eller smitsomme mikroorganismer.
Det kan for eksempel være handsker, beskyttelsesbriller, forklæder, kitler eller åndedrætsværn afhængigt af den konkrete situation.
Det er vigtigt at huske, at handsker ikke erstatter håndhygiejne. Handsker kan blive forurenede under brug og skal derfor skiftes efter behov, ligesom håndhygiejne fortsat skal udføres på de relevante tidspunkter.
Sørg for, at medarbejderne har adgang til de nødvendige værnemidler og ved, hvordan de bruger dem korrekt. Behovet skal altid vurderes ud fra arbejdsopgaven og de gældende sikkerheds- og hygiejnekrav.
6. Sørg for gode hygiejnefaciliteter
Selv gode hygiejnerutiner er svære at følge, hvis de praktiske forhold ikke fungerer.
Tomme sæbedispensere, mangel på papirhåndklæder eller overfyldte affaldsbeholdere kan gøre det besværligt at opretholde en god hygiejne.
Derfor bør I løbende vurdere, om arbejdspladsens faciliteter understøtter brugernes behov.
Overvej blandt andet:
- Dispensere: Er de nemme at bruge og tilpasset antallet af brugere?
- Papirforbrug: Kan brugerne tage den nødvendige mængde papir uden unødigt spild?
- Placering: Er sæbe og papir tilgængeligt, hvor der er behov for det?
- Affaldshåndtering: Er affaldsbeholderne hensigtsmæssigt placeret og dimensioneret?
- Vedligeholdelse: Er der faste rutiner for rengøring, kontrol og genopfyldning?
Små ændringer i eksempelvis dispenserplacering eller kapacitet kan gøre en mærkbar forskel for både brugerne og den daglige drift.
GRATIS SELVTEST: Hvad scorer jeres toiletmiljø?
Fungerer jeres toiletmiljø så godt, som det kunne? Med ABENAs selvtest kan I vurdere jeres nuværende løsninger og se, hvor der er mulighed for forbedringer. Besvar fem spørgsmål, få en samlet score, og se, hvor I kan optimere.
Hent selvtesten: Hvad scorer jeres toiletmiljø?
7. Skab en fælles hygiejnekultur på arbejdspladsen
Gode hygiejniske principper gør først en forskel, når de bliver fulgt i praksis.
Derfor bør hygiejne ikke kun betragtes som rengøringspersonalets ansvar. Alle medarbejdere har en rolle i at holde arbejdspladsen ren og begrænse risikoen for smittespredning.
Det kan I understøtte ved at:
- Introducere nye medarbejdere til arbejdspladsens hygiejnerutiner.
- Placere tydelige instruktioner ved relevante faciliteter.
- Sikre en klar ansvarsfordeling for rengøring og kontrol.
- Gøre det nemt at melde om mangler på hygiejneprodukter.
- Følge op på rutinerne og justere dem efter behov.
Inddrag gerne medarbejderne i arbejdet. De ved ofte, hvor de praktiske udfordringer opstår, og hvilke ændringer der vil gøre det lettere at efterleve de gode hygiejnevaner.
Ofte stillede spørgsmål om hygiejniske principper
De vigtigste principper omfatter håndhygiejne, personlig hygiejne, forebyggelse af smittespredning, rengøring, adskillelse af rene og urene arbejdsopgaver samt korrekt brug af værnemidler. Faste rutiner og tydelige instruktioner gør det lettere at omsætte principperne til praksis.
De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) udarbejdes af Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut. De beskriver faglige anbefalinger til forebyggelse af infektioner og smittespredning i sundhedssektoren og danner grundlag for lokale hygiejneprocedurer.
Begynd med at sikre gode muligheder for håndhygiejne, systematisk rengøring af kontaktpunkter og tydelige rutiner for rengøring og vedligeholdelse. Sørg samtidig for, at alle medarbejdere kender de relevante hygiejneprocedurer.