Fang mønstret med
den digitale ble

Bangs Have Plejecenter i Struer Kommune


Fang mønstret med
den digitale ble

Bangs Have Plejecenter i Struer Kommune

 

Hos Bangs Have i Struer Kommune er man på forkant med bleskift og uheld. Det betyder færre forstyrrelser og en mere værdig pleje til beboere med inkontinens.

”Med ABENA Novas digitale tracking af brugerens vandladning har vi fået et overblik over den enkeltes naturlige mønster, der gør det lettere at planlægge bleskift og undgå uheld,” fortæller funktionsleder på Bangs Have Plejecenter, Karen Høyer.

Sygeplejerske, Tailia Skovsted, fortæller om de mærkbare forandringer på gulvet.

Mere livskvalitet

”Det er altid en svær balancegang, hvordan man får bleskift og bletjek til at fylde mindst muligt i folks hverdag og samtidigt undgår lækager. ABENA Nova-bleen fortæller selv, når det er tid til et bleskift. Det giver os mulighed for at værne om den enkeltes hverdag og døgnrytme, så bleskiftet kun fylder, når det skal. Det giver mere livskvalitet og gladere beboere,” fortæller Tailia Skovsted.



Mere viden – bedre pleje

Der var særligt én beboer, hvor personalet havde haft svært ved at udregne mønsteret for vandladninger om natten. Derfor startede de fleste morgener i en våd seng til stor frustration for beboeren.

”For hende blev ABENA Nova en helt ny start på dagen,” konkluderer Tailia Skovsted, ”pludselig havde vi et redskab, der tydeligt kunne vise, præcist hvornår og hvor mange gange gennem natten, hun havde brug for bleskift, og hvornår vi kunne lade hende sove igennem.”

Karen Høyer og Tailia Skovsted er enige om, at den digitale data har medført et større overblik, bedre planlægningsmuligheder og en mere værdig inkontinenspleje på Bangs Have. De har anvendt ABENA Nova i tre måneder og håber nu, at det kan blive deres permanente løsning i inkontinensplejen.


3 gode råd fra Karen Høyer og Tailia Skovsted

Bangs Have Plejecenter i Struer Kommune

  • Vær ikke bange for det digitale aspekt. Selvfølgelig skal man vænne sig til det nye, men systemet er designet til vores hverdag. Appen er intuitiv, og du får al den information, du behøver, ét sted. Alle kan lære det.
     

  • Brug ABENA som sparringspartner. Som leder og tovholder giver det en stor ro og tryghed at vide, du altid har en livline at ringe til, hvis der opstår tvivl. ABENA yder en utroligt effektiv og hjælpsom support.
     

  • Vælg en tovholder og igangsæt gerne en indkøringsperiode, hvor bleen testes med udvalgte beboere inden. Det skaber mere ro til den første læringsfase.

 



keyboard_arrow_up
Loading...