Studentermedhjælper

Ung kvinde, der har et møde med en kollega

Hos ABENA er et studiejob mere end bare et job – det er starten på en spændende rejse i en international handelsvirksomhed. Her får du plads til at prøve kræfter med fagområder som salg, indkøb, dataanalyse, IT, projektledelse, compliance, bæredygtighed og marketing – alt sammen med et stærkt team i ryggen.

Vi tror på læring og udvikling, og derfor giver vi plads til at prøve nyt, lave fejl og vokse i et åbent arbejdsmiljø. Mange af vores studentermedhjælpere er internationale studerende på Syddansk Universitet i Kolding eller Sønderborg og bidrager aktivt i flere forskellige afdelinger. Du skal derfor ikke holde dig tilbage, hvis dansk ikke er dit modersmål.

Kollegaer, der sidder sammen i et møde

Vilkår som studentermedhjælper

Vi tilbyder op til 15 timer om ugen – dit studie skal altid komme først. Derfor har vi fleksibilitet i eksamensperioder og forståelse for dit akademiske fokus.

På hovedkontoret i Aabenraa har du adgang til vores kantine, og du er med i vores personalegoder: fritvalgsordning, sundhedsforsikring, pension og adgang til personaleforeningens sociale aktiviteter.

"Lige siden jeg startede som studentermedarbejder, er jeg altid blevet mødt med den samme venlighed og respekt som alle andre. Jeg har især sat pris på al den hjælp og entusiasme, jeg har mødt i forbindelse med universitetsprojekter, som jeg har lavet sammen med virksomheden og mine kolleger. Jeg er virkelig taknemmelig for de muligheder, jeg har fået gennem dette job."

Lara Sophie Lais, Tidl. studentermedhjælper Retail, E-commerce og Global Online Marketplace.

Ledige stillinger

Er du klar til at bidrage og udvikle dig? Se vores ledige stillinger – måske er din nye rolle som studentermedhjælper hos os allerede ledig!

Kollegaer, der holder møde sammen
Person, der sidder med computerskærm åben

Søg uopfordret

Vi søger løbende nye studentermedhjælpere – send gerne en uopfordret ansøgning. Vi læser dem alle!

Når du uploader dit CV – og gerne en ansøgning – hjælper du os med at forstå, hvad du brænder for. Jo tydeligere du er omkring dine interesser, desto lettere er det for os at finde det rette match.

Du hører fra os, når vi har en konkret stilling, der matcher din profil.  

Værd at vide, inden du søger job hos ABENA

Vil du vide mere om vores rekrutteringsproces, få svar på ofte stillede spørgsmål og have gode råd til jobsøgning hos ABENA?

Fandt du ikke dit næste drømmejob?

Opret en jobagent

Vil du ikke gå glip af studentermedhjælperstillinger?

Tilmeld dig vores jobagent – kryds af under “studentermedhjælper”, og få direkte besked i din indbakke, når der dukker nye stillinger op.

Mand, der står foran tavle, som han skriver på